Indsatser i Børnehus Nord
I børnehuset samles relevante myndigheder og koordinerer deres indsatser i sager om overgreb. På denne side kan du læse om de indsatser, der finder sted i børnehusregi.
Et børnehus skal benyttes i sager om overgreb, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen i børnehuset, så barnet eller den unge undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder. Det er børnehusets opgave at koordinere indsatserne i børnehuset, så de foregår så skånsomt for barnet som muligt.
Konsultativ bistand
Udredning
Krisestøtte
Den tværfaglige indsats
For at udvikle og fastholde den højt kvalificeret tværsektorielle ekspertise i sager om overgreb afholder børnehuset faste samrådsmøder med de involverede fagpersoner (børnehussamrådsmøder), der ikke er relateret til én konkret sag, men som mere omhandler erfaringsudveksling og opmærksomhedspunkter i verserende sager samt evaluering og læring af afsluttede sager. I børnehussamrådsmøderne deltager børnehusets faste personale samt repræsentanter fra henholdsvis politi, sygehus, og Institut for Retsmedicin.
Det er børnehusets opgave at koordinere samarbejdet mellem de involverede instanser, herunder at planlægge og afholde sagssamråd.
Et samråd, hvor der er en tværfaglig drøftelse af håndteringen af sager før eller efter, det har været en sag i børnehuset. Drøftelserne har til formål at skabe fælles læring i sagshåndteringen for at kvalificere den tværsektorielle indsats. På disse samråd har kommunerne mulighed for at bære en sag ind til samråd for at få råd og vejledning i en sag, der muligvis kan blive til en børnehussag. Dette kan foregå gennem en videokonference med deltagelse af samrådet og den pågældende kommune. Samrådet har alene en rådgivende funktion.
Videoafhøring
Målgruppen for videoafhøringer er for det meste børn i alderen fra 4 år til og med 13 år.
Formålet med en videoafhøring er at sikre en troværdig, sandfærdig, uforbeholden og uhindret forklaring, som videooptages og kan afspilles i retten.
Når barnet videoafhøres skånes det, som hovedregel, for fysisk at møde i retten og afgive forklaring.
Efter afhøringen taler videoafhøreren kort med barnet og hjælper med at afrunde oplevelsen. Om muligt får barnet og dets nærmeste omsorgspersoner at vide, hvad politiet forventer, der kommer til at ske. De professionelle i monitorrummet drøfter kort resultatet af videoafhøringen af barnet og udveksler evt. kontaktoplysninger til brug i koordineringen af det videre sagsforløb.
- Børnehuset er et sikkert og børnevenligt sted, hvor børn kan komme og tale med politiets videoafhørere.
- Barnet taler alene med politiets videoafhører i et særligt indrettet videorum i børnehuset.
- Barnets omsorgspersoner opholder sig i et af Børnehusets familierum, mens barnet afhøres. Når afhøringen er slut, følger politiets afhører barnet tilbage til familierummet.
- Inden afhøringen aflægger politiets afhører ofte et hjemmebesøg hos barnet, hvor barnet forberedes på videoafhøringen.
- Psykologer og socialrådgivere overværer videoafhøringen i børnehusets monitorrum, så barnet ikke behøver at fortælle sin historie flere gange.
Retsmedicinsk undersøgelse
Barnet skal altid være i centrum og undersøgelsen skal være så skånsom som mulig. Sommetider skal der tages blodprøver ved en personundersøgelse, men som udgangspunkt vil barnet ikke blive udsat for hverken narkose, indsprøjtninger, røntgen eller andet ved personundersøgelsen. Dog kan det være nødvendigt med dette i særlige tilfælde. Personundersøgelsens formål er kun at dokumentere eventuelle fysiske skader.