Indsatser i børnehus Nord

I børnehuset samles relevante myndigheder og koordinerer deres indsatser i sager om overgreb. På denne side kan du læse om de indsatser, der finder sted i børnehusregi.

Et børnehus skal benyttes i sager om overgreb, hvor der er behov for en tværsektoriel indsats mellem kommune, politi og/eller sygehusvæsen. De relevante myndigheder koordinerer indsatsen i børnehuset, så barnet eller den unge undgår at skulle gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder. Det er børnehusets opgave at koordinere indsatserne i børnehuset, så de foregår så skånsomt for barnet som muligt.

I huset møder barnet eller den unge professionelle, der er vant til at tale med børn og unge om overgreb. Det kan for eksempel være politi, socialrådgivere eller psykologer.

Nedenfor kan du læse mere om de forskellige indsatser, der finder sted i børnehusregi.

Konsultativ bistand

Børnehuset yder konsultativ bistand til myndighedsrådgivere i kommunen. Konsultationen ydes i sager, hvor kommunen har mistanke om overgreb og på nuværende tidspunkt er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til sagen eller ønsker at kvalificere deres faglige arbejde ved at sparre med andre fagpersoner.

Konsultationen foregår via telefonisk henvendelse til det børnehus, som kommunen er tilknyttet.

Udredning

Børnehuset bistår med at udrede og undersøge barnets eller den unges forhold med henblik på at afdække barnets eller den unges behov for særlig støtte efter et overgreb eller ved mistanke herom.

De nødvendige udredninger og undersøgelser, der relaterer sig til overgreb eller mistanke herom, foretages i børnehuset som en del af den børnefaglige undersøgelse (§ 50). Myndighedssagsbehandleren foretager den samlede børnefaglige undersøgelse (§ 50).

Krisestøtte

Sideløbende med og i forlængelse af udredningen kan der, hvis det vurderes relevant, iværksættes krisestøtte og –behandling til barnet eller den unge samt krisestøtte til barnets/den unges nærmeste omsorgspersoner.

Den samlede kriseintervention i børnehuset vil variere afhængig af overgrebets karakter, barnets/ den unges alder og funktionsniveau samt barnets eller den unges og forældrenes/ omsorgspersonernes tilstand og reaktioner.

Den tværfaglige indsats

Det tværsektorielle samarbejde er en af grundstenene for indsatsen i sager om overgreb mod børn. Fagpersoner og myndigheder, der samarbejder i en konkret sag, kan opbygge et fælles vidensgrundlag i sagen, og kan dermed koordinere deres indsatser.

For at udvikle og fastholde den højt kvalificeret tværsektorielle ekspertise i sager om overgreb afholder børnehuset faste samrådsmøder med de involverede fagpersoner (børnehussamrådsmøder), der ikke er relateret til én konkret sag, men som mere omhandler erfaringsudveksling og opmærksomhedspunkter i verserende sager samt evaluering og læring af afsluttede sager. I børnehussamrådsmøderne deltager børnehusets faste personale samt repræsentanter fra henholdsvis politi, sygehus, og Institut for Retsmedicin.

Det er børnehusets opgave at koordinere samarbejdet mellem de involverede instanser, herunder at planlægge og afholde sagssamråd.

Der afholdes to typer af samråd:

Et samråd, hvor der er en tværfaglig drøftelse af håndteringen af sager før eller efter, det har været en sag i børnehuset. Drøftelserne har til formål at skabe fælles læring i sagshåndteringen for at kvalificere den tværsektorielle indsats. På disse samråd har kommunerne mulighed for at bære en sag ind til samråd for at få råd og vejledning i en sag, der muligvis kan blive til en børnehussag. Dette kan foregå gennem en videokonference med deltagelse af samrådet og den pågældende kommune. Samrådet har alene en rådgivende funktion.

Et sagssamråd er en aktuel sag, hvor mindst to sektorer er involveret i sagen. Samrådet har til formål ud fra en tværfaglig drøftelse at få koordineret forløbet for barn og familie bedst muligt, således at der tages hensyn til både den behandlingsmæssige, efterforskningsmæssige og sociale indsats. Et sagssamråd består af de konkret involverede parter i sagen og har karakter af et planlægningsmøde. Der kan evt. holdes flere samråd i en sag, hvis det findes relevant.

Videoafhøring

En videoafhøring er en struktureret samtale med et barn, der har til hensigt at opnå detaljeret information omkring en begivenhed(er), som barnet har oplevet eller været vidne til.

Videoafhøringer udføres af politiets særligt uddannede videoafhørere, og de foregår i børnehusets særligt indrettede videorum.

Målgruppen for videoafhøringer er for det meste børn i alderen fra 4 år til og med 12 år. Formålet med en videoafhøring er at sikre en troværdig, sandfærdig, uforbeholden og uhindret forklaring, som videooptages og kan afspilles i retten.
Når barnet videoafhøres skånes det, som hovedregel, for fysisk at møde i retten og afgive forklaring.

Under afhøringen

Barnet taler alene med politiets videoafhører i et særligt indrettet videorum i børnehuset. Samtalen videooptages og overvåges i et andet lokale i børnehuset af politiets sagsbehandler, en anklager, mistænktes forsvarer, barnets bistandsadvokat, barnets myndighedssagsbehandler fra kommunen, samt en psykolog eller socialrådgiver fra Børnehuset.

Efter afhøringen

Efter afhøringen taler videoafhøreren kort med barnet og hjælper med at afrunde oplevelsen. Om muligt får barnet og dets nærmeste omsorgspersoner at vide, hvad politiet forventer, der kommer til at ske. De professionelle i monitorrummet drøfter kort resultatet af videoafhøringen af barnet og udveksler evt. kontaktoplysninger til brug i koordineringen af det videre sagsforløb.

Hvad kan barnet forvente i forbindelse med en videoafhøring i børnehuset?

Børnehuset er et sikkert og børnevenligt sted, hvor børn kan komme og tale med politiets videoafhørere.
Barnet taler alene med politiets videoafhører i et særligt indrettet videorum i børnehuset.
Barnets omsorgspersoner opholder sig i et af Børnehusets familierum, mens barnet afhøres. Når afhøringen er slut, følger politiets afhører barnet tilbage til familierummet.
Inden afhøringen aflægger politiets afhører ofte et hjemmebesøg hos barnet, hvor barnet forberedes på videoafhøringen.
Psykologer og socialrådgivere overværer videoafhøringen i børnehusets monitorrum, så barnet ikke behøver at fortælle sin historie flere gange.

Sagsbehandlerens rolle ved videoafhøring

Retsmedicinsk undersøgelse

Den retsmedicinske undersøgelse kaldes også en personundersøgelse.

Personundersøgelsen benyttes til dokumentation af skader, vurdering af hvordan de er opstået, den anvendte kraft og farlighed samt sikring af biologiske spor. Der laves en retsmedicinsk erklæring, som politiet bruger i deres efterforskning, og en evt. retssag. Det er politiet, som beslutter om der skal laves en retsmedicinsk personundersøgelse.

Barnet skal altid være i centrum og undersøgelsen skal være så skånsom som mulig. Sommetider skal der tages blodprøver ved en personundersøgelse, men som udgangspunkt vil barnet ikke blive udsat for hverken narkose, indsprøjtninger, røntgen eller andet ved personundersøgelsen. Dog kan det være nødvendigt med dette i særlige tilfælde. Personundersøgelsens formål er kun at dokumentere eventuelle fysiske skader.

Personundersøgelser foretages af læger, der er ansat ved de retsmedicinske institutter, og som er særligt uddannede. De laver undersøgelserne sammen med læger og børnesygeplejersker fra børneafdelingerne. Der er altid efterfølgende en retsmediciner med mange års erfaring, der gennemgår undersøgelsesmaterialet og står inde for konklusionen. Denne retsmediciner vil kunne tilkaldes til undersøgelsen.